Fremstilling af papirmasse:
Riv papiret i småstykker på højst 2-2 cm stykker.
Put det i spanden og hæld varmt vand over (så varmt som muligt). Vandet skal dække papiret og det skal stå mindst 1 time og helst natten over.
Det opblødte papir stås i stykker med en boremaskine med en malingsomrører (start ved lav hastighed).
Papirmassen kommes i blenderen sammen med vand (1/3 masse og 2/3 vand). Blend et par minutter. Hvis blenderen ikke løber frit skal du tilsætte mere vand.
Papirmassen hældes over i en spand, hvor den kan holde sig i en uge, hvis den står køligt.
Tilberedning af papirmassen:
Bland papirmasse med vand i den store balje. Til tynde ark papir skal du bruge meget vand og lidt papirmasse. Skal papiret være tykt skal du bruge mere papirmasse.
Fremstilling af papir:Rør rundt i baljen inden du starter. Ellers synker papirmassen til bunds.
Hold de to trærammer tæt sammen. Den ramme med nettet på skal være nederst. Rammerne skal vende, så nettet ligger i midten – mellem de to trærammer. Før rammerne lodret ned i papirmassen.
Vend rammerne så de ligger vandret. Du gør det ved at trække undersiden af rammerne mod dig selv.
Løft rammerne forsigtigt op af vandet. Du skal stadig holde dem vandret – ellers bliver papiret ujævnt. Ryst evt. forsigtigt og lad vandet dryppe af.
Løft den øverste træramme af (den uden net) og læg den væk.
Læg forsigtigt rammen med papiret ovenpå et viskestykke, sådan at papiret vender ned af. Dup bagsiden af trådnettet med svampen.
Løft forsigtigt rammen med trådnettet – tilbage ligger papiret på viskestykket.
Læg et viskestykke eller en avis over papiret og stryg med strygejern indtil papiret et tørt. Eller hæng viskestykke og papiret til tørre.
09 June, 2007
22 May, 2007
21 May, 2007
Fasaner
Bølle i biotopKarin min kollega råbte en dag, kom hurtigt der er en bølle i din biotop. Bøllen var en fasan kok der jagtede en hun fasan, Karin mente at vi skulle jage kokken væk, men vi forklarede Karin at det var der nok en grund til at han jagtede hønen.
Lidt om fasanen
Form:60-95 cm.
Hannens fjerdragt er meget farvestrålende. Grønligt hoved med røde partier omkring øjnene. Lang hale, der er brun, med sorte tegninger, som den øvrige del af fuglen. Hunnen er noget mindre end hannen. Den er kamouflagefarvet i lyst gråbrunt med sorte tegninger. Halen kortere end hos hannen.
Trækforhold:Standfugl.
Formering: Én han har ofte flere hunner. Reden anlægges i skjul af hegn og buske, i højt græs eller kornmarker. Fra midt i april lægges 8-15 brungule eller grågrønne æg. Yngler i Danmark.
Føde: Frø, bær, rødder, grønne skud, smådyr, snegle mm.
20 May, 2007
Fugleliv i min biotop
Fugleliv i min biotop
Da jeg begyndte at søge på informationer omkring fugle fandt jeg denne side:
http://www.fugle-net.dk den er faktisk ret god til at hjælpe med at finde ud af hvad det er for en fugl man har set, der er en side med felt kendetegn og med fuglens kendetegn, ret interessant.
Da jeg begyndte at søge på informationer omkring fugle fandt jeg denne side:
http://www.fugle-net.dk den er faktisk ret god til at hjælpe med at finde ud af hvad det er for en fugl man har set, der er en side med felt kendetegn og med fuglens kendetegn, ret interessant.
Ringduen også kaldet skovduen kommer til tider på besøg. Jeg har fundet lidt omkring skovduen.
Form:
43-44 cm.
Gråblå med tydelig hvid "ring" om halsen.
Undersiden lys med rosa bryst.
Hvide bånd på vingerne.
Kaldes også skovdue.
Trækforhold:
Trækfugl, som overvintrer langs Atlanterhavskysten.
Den kommer hertil i marts.
Stort gennemtræk fra de andre nordiske lande.
Flokke af skandinaviske ringduer overvintrer her.
Formering:
Bygger rede i maj i nåle- og løvtræer.
Reden er lavet af pinde.
Ofte ses de to hvide æg igennem reden.
Yngler i Danmark.
Føde:
Bog, agern, korn, ærter og ukrudtsfrø.
Trusler:
Kragefuglene æder ringduens æg.
Form:
43-44 cm.
Gråblå med tydelig hvid "ring" om halsen.
Undersiden lys med rosa bryst.
Hvide bånd på vingerne.
Kaldes også skovdue.
Trækforhold:
Trækfugl, som overvintrer langs Atlanterhavskysten.
Den kommer hertil i marts.
Stort gennemtræk fra de andre nordiske lande.
Flokke af skandinaviske ringduer overvintrer her.
Formering:
Bygger rede i maj i nåle- og løvtræer.
Reden er lavet af pinde.
Ofte ses de to hvide æg igennem reden.
Yngler i Danmark.
Føde:
Bog, agern, korn, ærter og ukrudtsfrø.
Trusler:
Kragefuglene æder ringduens æg.
Tusindfryd
Jeg syntes at tusindfryd er en fantastisk blomst, man nænner næsten ikke at slå græsplænen når den står med sin hvide pragt, der er mange af dem og de er en fryd for øjet, det må være derfor at de bliver kaldt for tusindfryd.
Almindelig Tusindfryd (Bellis Perennis) er en staude med en rosetdannende vækstform. Bladene er omvendt ægformede og helrandede med få, grove takker. Begge bladsider er hårede og lysegrønne. Blomstringen sker gennem hele den frostfrie tid mellem marts og oktober. Blomsterkurven er margueritagtig og sidder for enden af en bladløs stilk. Skivekronerne er gule og rørformede, mens randkronerne er hvide med rødlige spidser. Frøene modner godt og spirer villigt.
Ikke-synlige træk
Rodnettet er groft trævlet og sidder på korte jordstængler, der også danner udløbere.
Størrelse:
0,10 × 0,20 m (10 × 10 cm/år), heri ikke medregnet eventuelle udløbere med nye rosetter.
Planten er vildtvoksende på fugtig og lysåben, næringsrig bund med jævnlig nedbidning af græsser og andre høje urter. Denne tilpasning har gjort den effektiv som deltager i græsplænernes plantesamfund. (http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Tusindfryd)
Almindelig Tusindfryd (Bellis Perennis) er en staude med en rosetdannende vækstform. Bladene er omvendt ægformede og helrandede med få, grove takker. Begge bladsider er hårede og lysegrønne. Blomstringen sker gennem hele den frostfrie tid mellem marts og oktober. Blomsterkurven er margueritagtig og sidder for enden af en bladløs stilk. Skivekronerne er gule og rørformede, mens randkronerne er hvide med rødlige spidser. Frøene modner godt og spirer villigt.
Ikke-synlige træk
Rodnettet er groft trævlet og sidder på korte jordstængler, der også danner udløbere.
Størrelse:
0,10 × 0,20 m (10 × 10 cm/år), heri ikke medregnet eventuelle udløbere med nye rosetter.
Planten er vildtvoksende på fugtig og lysåben, næringsrig bund med jævnlig nedbidning af græsser og andre høje urter. Denne tilpasning har gjort den effektiv som deltager i græsplænernes plantesamfund. (http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Tusindfryd)
Birkesaft
Mit forsøg på at tappe birkesaft er ikke gået helt som jeg forventede, jeg fulgte disse anvisninger:Fra marts til maj måned, hvor birkebladene springer ud, stiger saften i birketræet. Og der er kraft på. Hvis du skærer en gren over, vil saften fortsætte med at piple ud af gren-enden.
Hvis du gerne vil smage birkesaft, skal du finde et birketræ og skære en gren. Find dig en gren der er 1,5 - 2 cm tyk og som sidder tæt på stammen. Skær den af, og stik grenens ende ned i en flaske. Bind flasken fast på grenen med sejlgarn. Nu vil birkesaften piple ned i flasken.
Smag på saften. Den smager sødt. Saften er en blanding af det vand som birketræet trækker op fra jorden og sukkerstoffer fra birketræet.
Birkesaft smager ekstragodt når det er kølet af, så tap noget saft i din flaske, og køl det af i køleskab - eller i en bæk. Der er også nogen der koger birkesaften ind, så den kommer til at smage sødere.
Birkesaft skulle være mægtig sundt. I gamle dage brugte man det til folkemedicin, til vin og til hårvand.
(http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=1453)
Da jeg skar grenen af syntes jeg at den virkede tør, den begyndte ikke umiddelbart at væske. Jeg bandt flasken på og har nu ventet 14 dage, der er kommet ca. 1 dråbe om dagen og jeg er mere bange for at det er kondens end birkesaft.
22 April, 2007
Naturen som healer
Min mor, fik for 3 uger siden konstateret uhelbredelig kræft. Kræft er åbenbart opdelt i stadier fra 1-5 og hendes var i 4-5. Det rykkede lige benene væk under os og de sidste 3 uger har været præget af mange følelser.
Dette indlæg handler ikke om min mor, det handler ikke om kræft, og det handler desværre heller ikke om min biotop som jeg dog stadig ser til, men det handler om hvordan jeg har brugt naturen til at hjælpe mig igennem de hårde dage der har været.
Jeg bor i Løkken, 2 km. væk fra stranden, der på denne tid af året ligger øde hen, hvis man går et stykke mod syd eller nord.
Der er noget man ikke er herre over.
Klokken er 19.30, jeg har haft en dag på hospitalet hvor jeg har været i diskussion med sygeplejerske og læge omkring det smertestillende mor får, venstre hånd ved ikke hvad højre laver og nu har de lavet fejl IGEN. Jeg kører derfra til aften, fustreret over at de ikke kan finde ud af det og over at jeg ikke kan styre det.
Morten har lavet mad, vi spiser, men jeg kan mærke at jeg er fustreret og ked af det. Jeg kører til stranden med min drage, trænger til at komme ud.
Jeg gør min drage klar, finder vindretningen og tjekker linerne en ekstra gang. Jeg trækker lidt i power linerne og lader vinden fylde lamellerne, det går hurtigt og jeg kan med et hurtigt ryk få dragen op i lodret, nul punktet, medens jeg observerer hvordan den tilpasser sig vindretningen. Nu har jeg styr på drage og vind, jeg kører den udfordrende ned hvor vinden er hårdest, vinden griber hårdt fat og jeg spænder musklerne og ligger min krop som modvægt, jeg vil ikke overgive mig og lade vinden vinde. Kampen mellem vinden om mig udarter sig til at jeg bliver slæbt gennem sandet og laver dybe spor med mine støvler, jeg ender udmattet med at dreje af for vinden i erkendelse af at jeg ikke kan kontrollerer dens kræfter, den er større end mig. Jeg kan prøve at forstå den, arbejde med den, men det er på vindens betingelser og den er uforudsigelig.
Jeg flyver lidt, tager dragen ned og pakket sammen. Jeg har det bedre og må erkende at det faktisk er en dejlig følelse at der er noget der er større end en selv og som man ikke kan kontrollerer, jeg kan drage pareller mellem vinden og kræften.
Jeg har været nede med min drage når tiden og vejret har tilladt det, men bare det at tage til stranden hvor bølgerne bruser og vinden rusker... der er plads og rum til at tude de dage man er ked af det og til at råbe, skrige og kaste med sten de dage man er sur og tro mig det hjælper.
Dette indlæg handler ikke om min mor, det handler ikke om kræft, og det handler desværre heller ikke om min biotop som jeg dog stadig ser til, men det handler om hvordan jeg har brugt naturen til at hjælpe mig igennem de hårde dage der har været.
Jeg bor i Løkken, 2 km. væk fra stranden, der på denne tid af året ligger øde hen, hvis man går et stykke mod syd eller nord.
Der er noget man ikke er herre over.
Klokken er 19.30, jeg har haft en dag på hospitalet hvor jeg har været i diskussion med sygeplejerske og læge omkring det smertestillende mor får, venstre hånd ved ikke hvad højre laver og nu har de lavet fejl IGEN. Jeg kører derfra til aften, fustreret over at de ikke kan finde ud af det og over at jeg ikke kan styre det.
Morten har lavet mad, vi spiser, men jeg kan mærke at jeg er fustreret og ked af det. Jeg kører til stranden med min drage, trænger til at komme ud.
Jeg gør min drage klar, finder vindretningen og tjekker linerne en ekstra gang. Jeg trækker lidt i power linerne og lader vinden fylde lamellerne, det går hurtigt og jeg kan med et hurtigt ryk få dragen op i lodret, nul punktet, medens jeg observerer hvordan den tilpasser sig vindretningen. Nu har jeg styr på drage og vind, jeg kører den udfordrende ned hvor vinden er hårdest, vinden griber hårdt fat og jeg spænder musklerne og ligger min krop som modvægt, jeg vil ikke overgive mig og lade vinden vinde. Kampen mellem vinden om mig udarter sig til at jeg bliver slæbt gennem sandet og laver dybe spor med mine støvler, jeg ender udmattet med at dreje af for vinden i erkendelse af at jeg ikke kan kontrollerer dens kræfter, den er større end mig. Jeg kan prøve at forstå den, arbejde med den, men det er på vindens betingelser og den er uforudsigelig.
Jeg flyver lidt, tager dragen ned og pakket sammen. Jeg har det bedre og må erkende at det faktisk er en dejlig følelse at der er noget der er større end en selv og som man ikke kan kontrollerer, jeg kan drage pareller mellem vinden og kræften.
Jeg har været nede med min drage når tiden og vejret har tilladt det, men bare det at tage til stranden hvor bølgerne bruser og vinden rusker... der er plads og rum til at tude de dage man er ked af det og til at råbe, skrige og kaste med sten de dage man er sur og tro mig det hjælper.
12 March, 2007
Snegl uden retningssans
Sneglen der løb sig tør.
Det er mandag, kl. er 13.00 og solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg trænger til at strække ben og går lidt rundt derude. Jeg får øje på en streg der glimter på terassen og ved nærmere eftersyn kan jeg se at det er sporet af en lille snegl. Jeg kan kun se sporet når jeg står i den rette vinkel for solen. Det undre mig lidt at den kravler rundt her på fliserne (den må miste en masse slim) i høj solskin, men tænker: jaja, den har jo selv fundet herind så den har nok et formål og den kan da bare kravle ud i græsset igen.
Kl. 15.00 tager jeg en runde for at se til sneglesporet, sneglen har lavet et par cirkelspor mere og ligge nu 1/3 af sin længde som en tør skal... den er død.
Det undre mig lidt at det skete med mindre at den ønskede det. (nu hopper jeg.. åh, nej jeg kan ikke hoppe, jeg løber mig tør) Måske har snegle ingen stedsans, hm... det må jeg vist OGSÅ undersøge.
Jeg har fundet frem til at det er en kølsnegl, og det må være en Deroceras agreste.
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Bloeddyr/Snegle/plettet_graasnegl.htm
http://members.tripod.com/arnobrosi/limacidae.html
http://www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/36.html
01 March, 2007
Vorte birk
1. marts 07
Nu har jeg fundet ud af hvad træ nr. 2 er for et, det er også en birk men en vorte birk.
Genialt, nu kan jeg jo observerer forskellen på mine to birketræer :-)
Jeg har plukket 1 kvist fra hver birketræ og sat dem i vand indenfor. Jeg vil prøve at om der er en forskel.
Jeg kan allerede se nu at vorte birkens blomster "larver " er meget større end dun birkens. Vorte birkens kviste er mere rødlig og der er små hvid/grå pletter over det hele.
14. marts 07
Kvistene har nu stået inde i 14 dage, blomsterne taber støv og det sviner lidt. Dun birken starte først med grønne knopper der begyndte at spring ud, men så kom vorte birken igang og tog en stærk føring, vorte birken har nu blade på størrelse med museøre medens dunbirkens er på størrelse med knappenåle.
Det sjove er faktisk at det ligner museøre helt vildt. Faktisk så kan man se på størrelsen af birkens blade hvornår man skal beskære sine roser, nemlig når de er på størrelse med museøre.
Nu har jeg fundet ud af hvad træ nr. 2 er for et, det er også en birk men en vorte birk.
Genialt, nu kan jeg jo observerer forskellen på mine to birketræer :-)
Jeg har plukket 1 kvist fra hver birketræ og sat dem i vand indenfor. Jeg vil prøve at om der er en forskel.
Jeg kan allerede se nu at vorte birkens blomster "larver " er meget større end dun birkens. Vorte birkens kviste er mere rødlig og der er små hvid/grå pletter over det hele.
14. marts 07
Kvistene har nu stået inde i 14 dage, blomsterne taber støv og det sviner lidt. Dun birken starte først med grønne knopper der begyndte at spring ud, men så kom vorte birken igang og tog en stærk føring, vorte birken har nu blade på størrelse med museøre medens dunbirkens er på størrelse med knappenåle.
Det sjove er faktisk at det ligner museøre helt vildt. Faktisk så kan man se på størrelsen af birkens blade hvornår man skal beskære sine roser, nemlig når de er på størrelse med museøre.
Hvad er det?
HjælpHm... jeg har brug for hjælp. Er der nogen der ved hvad denne plante hedder.
Jeg tror at den betragtes som ukrudt.
En nysgerrig gæst
Det gik op for mig at jeg blev observeret idag ved min biotop, lige på den anden side af hegner lå denne skønne buk (eller hvad nu det er). Lidt sjovt, men jeg blev også lidt bekymret da den må have krydset vejen. Men det må være på grund af sneen og søgen efter føde, at den har bevæget sig hertil.
Men tjek den lige er den ikke flot.
26 February, 2007
Mælkebøtten
Mælkebøtten der troede der var forår!
(Fandens mælkebøtte, Løvetand)
Taraxacum vulgare (officinale)
Pee in the bed og Pissenlit (efter dens vandrivende egenskaber, bør ikke indtages som the lige inden sengetid)
Jeg fandt denne fine mælkebøtte der sad i læ ved træet, den har helt sikkert tænkt, ah... nu kommer foråret jeg går igang med at vokse. Nu er jeg spændt på at se hvordan den ser ud når sneen forsvinder.
Jeg har undersøgt lidt omkring mælkebøtten, og nu er det slut med at give den til kaninerne, for jeg har læst at hvis man vasker sig med mælkesaften, bliver man uimodståelig.
Så det har jeg tænkt mig at prøve, på min mand!
Mælkebøtten er utrolig variabel, da den er selvbestøver, og derfor hele tiden udvikler nye underracer. I den danske flora er medregnet små 200 sorter.
På trods af at den ikke behøver insektbestøvning, er bier og andre insekter alligevel glade for den, da den producerer store mængder pollen og nektar.
10. marts 07
Jeg har undersøgt lidt om mælkebøtten, og hold da bøtte den er så sund så urtegartneriet regner den for en af de vigtigste danske lægeurter. Mælkebøtten indeholder A-, B-, C-, D-vitamin samt mineraler specielt kalium. På linksene neden for kan du læse om hvad mælkebøtten som lægeplante er godt for.
Jeg har plukket nogle af de nye blade der er skudt op og prøvet at lave the af dem, det smager faktisk ret godt. Det er ret enkelt hvis du har lyst til at prøve: du tager 1-2 friske blade som klippes i mindre stykker, overhældes med en kop kogende vand. Lad theen trække i 8 min. hvorefter den sies og drikkes. (du skal ikke drikke det før du går i seng :-)
Læs mere om mælkebøtten på:
http://www.urtegartneriet.dk/Portraetter/Maelkeboette.htm
http://www.lr.dk/planteinfo/pcp/90.html
http://www.skovognatur.dk/Ud/Tema/Skatkammer/Natursnaps/februar.htm
http://www.hem-egn.dk/urter.htm
07 February, 2007
Biotop og birken
7. februar 2007Så har jeg valgt min biotop. Jeg er først hjemme hver dag når solen aftager, så jeg tænkte at det med at finde et stykke spændende jord måtte vente til weekenden. Men så slog det mig at hvis ikke jeg kan komme til min biotop så må min biotop komme til mig. Så jeg har valgt et stykke jord uden for mit kontor vindue på mit arbejde og har aftalt med havemanden at han ikke skal arbejde der :-)
8. februar 2007
På billedet ser det ikke ud af noget særligt men ved nærmere eftersyn er der mange spændende ting.
Der står 2 træer, det ene er en dunbirk (Betula pubescens), på billedet kan man se hvordan barken skaller.Lidt fakta om birken:
- Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula)
- Højde: op til 25 – 30 m
- Tykkelse: ca. ½ m i diameter
- Alder: op til 100 år
- Alder for fældning: 60 – 70 år
- Løvspring: i slutningen af april
- Blomstring: i begyndelsen af maj
- Bestøvning: Vind
- Lystræ: Slipper meget lys ned til skovbunden
Dunbirken har til forskel fra vortebirkgrønlige tynde kviste der er fyldt med fine dun der gør dem bløde, bladene har også dun på undersiden. Blomsten ligner larver og er enkønnet, de sidder i lange rakler der hænger ned, hunblomsten sidder i kortere rakler. Vinden bærer blomsterstøvet fra han til hun blomsten.
Heksekoste
Jeg fandt nogle sjove vækster i birketræet, faktisk troede jeg først at det var fuglereder, men ved nærmere eftersyn kunne jeg godt set at det var en masse forvirrede kviste der voksede i alle mulige retninger, jeg har fundet ud af at det skyldes en svamp. Det er svampen Taphrina betulina, og den angriber kun dunbirk. Man kalder dem heksekoste.
De forskellige informationer omkring Birken har jeg fundet på denne side: http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=10&a=1407
03 February, 2007
Planter
Vi har bestem i gruppen at vi vil arbejde med planter i vores første opgave, hvis det skal være i forhold til en institution var det måske sjovt hvis det var frugt og planter fra dagligdagen i institutionen
Fra orm til måske bille
3. februar 2007
Fik 3 orme af Ida, hmmm..... blandede følelser.
Jeg har puttet dem i en glas vase så det er lidt ligesom at se Big Bother, tænkte på at give dem navne, men kom fra det igen, for det vil være lidt som at begynde at give dem menneskelige egenskaber, så de hedder orm 1,2 og 3. Dog har jeg tænkt at det kunne være praktisk at jeg kan kende forskel på dem, den der er en der er meget over jorden og en der har lavet en hule i jorden ud til glaskanten og den sidste er væk, det kan jo være sjovt at se om det er den samme der gør de samme ting, så jeg har tænkt på at male dem med en farve.
NB. trods min skepsis over for at skulle slæbe 3 orme med hjem må jeg erkende at det er bedre end at se Big Brother.
5. februar 2007
Nu tror jeg at ormene har fundet sig tilrette i glashuset. Orm 1og 2 er næsten 3 cm lange, orm 3 har jeg ikke set siden i lørdags.
7. februar 2007
Jeg har fundet ud af hvordan man ser kønnet på en melbille :-) "melorme er først kønsmodne når de er blevet til biller (melskrubber) og man kan godt se forskel på kønnene selv om det ikke er ligetil, hannernes skinneben på forbenene er buet indad og hunnernes er lige" ( http://nhf.dk/phpBB/viewtopic.php?t=14242&highlight=&sid=3d1dd10a61b29faa83904238c0fee090)
så nu bliver det jo spændende at se hvor skæve deres ben bliver.
Jeg skal lige tilføje at jeg har været ved at teste om de reagerer på lyde, det gør de ikke, måske er de døve. Er der nogen der har et bud må i gerne kommenterer.
Fik 3 orme af Ida, hmmm..... blandede følelser.
Jeg har puttet dem i en glas vase så det er lidt ligesom at se Big Bother, tænkte på at give dem navne, men kom fra det igen, for det vil være lidt som at begynde at give dem menneskelige egenskaber, så de hedder orm 1,2 og 3. Dog har jeg tænkt at det kunne være praktisk at jeg kan kende forskel på dem, den der er en der er meget over jorden og en der har lavet en hule i jorden ud til glaskanten og den sidste er væk, det kan jo være sjovt at se om det er den samme der gør de samme ting, så jeg har tænkt på at male dem med en farve.
NB. trods min skepsis over for at skulle slæbe 3 orme med hjem må jeg erkende at det er bedre end at se Big Brother.
5. februar 2007
Nu tror jeg at ormene har fundet sig tilrette i glashuset. Orm 1og 2 er næsten 3 cm lange, orm 3 har jeg ikke set siden i lørdags.
7. februar 2007
Jeg har fundet ud af hvordan man ser kønnet på en melbille :-) "melorme er først kønsmodne når de er blevet til biller (melskrubber) og man kan godt se forskel på kønnene selv om det ikke er ligetil, hannernes skinneben på forbenene er buet indad og hunnernes er lige" ( http://nhf.dk/phpBB/viewtopic.php?t=14242&highlight=&sid=3d1dd10a61b29faa83904238c0fee090)
så nu bliver det jo spændende at se hvor skæve deres ben bliver.
Jeg skal lige tilføje at jeg har været ved at teste om de reagerer på lyde, det gør de ikke, måske er de døve. Er der nogen der har et bud må i gerne kommenterer.
Subscribe to:
Posts (Atom)