07 February, 2007

Biotop og birken

7. februar 2007
Så har jeg valgt min biotop. Jeg er først hjemme hver dag når solen aftager, så jeg tænkte at det med at finde et stykke spændende jord måtte vente til weekenden. Men så slog det mig at hvis ikke jeg kan komme til min biotop så må min biotop komme til mig. Så jeg har valgt et stykke jord uden for mit kontor vindue på mit arbejde og har aftalt med havemanden at han ikke skal arbejde der :-)



8. februar 2007
På billedet ser det ikke ud af noget særligt men ved nærmere eftersyn er der mange spændende ting.

Der står 2 træer, det ene er en dunbirk (Betula pubescens), på billedet kan man se hvordan barken skaller.
Lidt fakta om birken:

- Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula)
- Højde: op til 25 – 30 m
- Tykkelse: ca. ½ m i diameter
- Alder: op til 100 år
- Alder for fældning: 60 – 70 år
- Løvspring: i slutningen af april
- Blomstring: i begyndelsen af maj
- Bestøvning: Vind
- Lystræ: Slipper meget lys ned til skovbunden
Dunbirken har til forskel fra vortebirkgrønlige tynde kviste der er fyldt med fine dun der gør dem bløde, bladene har også dun på undersiden. Blomsten ligner larver og er enkønnet, de sidder i lange rakler der hænger ned, hunblomsten sidder i kortere rakler. Vinden bærer blomsterstøvet fra han til hun blomsten.

Heksekoste
Jeg fandt nogle sjove vækster i birketræet, faktisk troede jeg først at det var fuglereder, men ved nærmere eftersyn kunne jeg godt set at det var en masse forvirrede kviste der voksede i alle mulige retninger, jeg har fundet ud af at det skyldes en svamp. Det er svampen Taphrina betulina, og den angriber kun dunbirk. Man kalder dem heksekoste.


De forskellige informationer omkring Birken har jeg fundet på denne side: http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=10&a=1407

3 comments:

madazz said...

der står to træer, et.... HVAD et to, skal man selv tælle? det ene er et birketræ... eller va??

madazz said...

hi hi, det var bedre..

Ida Guldager said...

Hej Lone!

Nogle flotte billeder af dine birketræer - bark og heksekoste!! Jeg havde en studerende sidste forår, der blev meget optaget af at arbejde med birketræer sammen med 'sine' børnehavebørn - prøv at se her: http://dortecarstensen.blogspot.com/2006/06/birkefolket.html#links

VH Ida