Citrontræ

Hvornår mon jeg kan plukke de første

Avokado plante

Mit avokado træ skyder godt i vejret.

Kiviplanter

Mine kiwi planter vokser stille og roligt,
men vokser sig kraftige og fine.

Fasaner

Bølle i biotop
Karin min kollega råbte en dag, kom hurtigt der er en bølle i din biotop. Bøllen var en fasan kok der jagtede en hun fasan, Karin mente at vi skulle jage kokken væk, men vi forklarede Karin at det var der nok en grund til at han jagtede hønen.

Lidt om fasanen
Form:60-95 cm.
Hannens fjerdragt er meget farvestrålende. Grønligt hoved med røde partier omkring øjnene. Lang hale, der er brun, med sorte tegninger, som den øvrige del af fuglen. Hunnen er noget mindre end hannen. Den er kamouflagefarvet i lyst gråbrunt med sorte tegninger. Halen kortere end hos hannen.

Trækforhold:Standfugl.
Formering: Én han har ofte flere hunner. Reden anlægges i skjul af hegn og buske, i højt græs eller kornmarker. Fra midt i april lægges 8-15 brungule eller grågrønne æg. Yngler i Danmark.
Føde: Frø, bær, rødder, grønne skud, smådyr, snegle mm.

Fugleliv i min biotop

Fugleliv i min biotop
Da jeg begyndte at søge på informationer omkring fugle fandt jeg denne side:
http://www.fugle-net.dk den er faktisk ret god til at hjælpe med at finde ud af hvad det er for en fugl man har set, der er en side med felt kendetegn og med fuglens kendetegn, ret interessant.

Ringduen også kaldet skovduen kommer til tider på besøg. Jeg har fundet lidt omkring skovduen.

Form:
43-44 cm.
Gråblå med tydelig hvid "ring" om halsen.
Undersiden lys med rosa bryst.
Hvide bånd på vingerne.
Kaldes også skovdue.

Trækforhold:
Trækfugl, som overvintrer langs Atlanterhavskysten.
Den kommer hertil i marts.
Stort gennemtræk fra de andre nordiske lande.
Flokke af skandinaviske ringduer overvintrer her.

Formering:
Bygger rede i maj i nåle- og løvtræer.
Reden er lavet af pinde.
Ofte ses de to hvide æg igennem reden.
Yngler i Danmark.

Føde:
Bog, agern, korn, ærter og ukrudtsfrø.

Trusler:
Kragefuglene æder ringduens æg.

(http://www.fugle-net.dk/duefugle/skovdueset.htm)

Tusindfryd

Jeg syntes at tusindfryd er en fantastisk blomst, man nænner næsten ikke at slå græsplænen når den står med sin hvide pragt, der er mange af dem og de er en fryd for øjet, det må være derfor at de bliver kaldt for tusindfryd.

Almindelig Tusindfryd (Bellis Perennis) er en staude med en rosetdannende vækstform. Bladene er omvendt ægformede og helrandede med få, grove takker. Begge bladsider er hårede og lysegrønne. Blomstringen sker gennem hele den frostfrie tid mellem marts og oktober. Blomsterkurven er margueritagtig og sidder for enden af en bladløs stilk. Skivekronerne er gule og rørformede, mens randkronerne er hvide med rødlige spidser. Frøene modner godt og spirer villigt.
Ikke-synlige træk
Rodnettet er groft trævlet og sidder på korte jordstængler, der også danner udløbere.
Størrelse:
0,10 × 0,20 m (10 × 10 cm/år), heri ikke medregnet eventuelle udløbere med nye rosetter.
Planten er vildtvoksende på fugtig og lysåben, næringsrig bund med jævnlig nedbidning af græsser og andre høje urter. Denne tilpasning har gjort den effektiv som deltager i græsplænernes plantesamfund. (http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Tusindfryd)

Birkesaft

Mit forsøg på at tappe birkesaft er ikke gået helt som jeg forventede, jeg fulgte disse anvisninger:

Fra marts til maj måned, hvor birkebladene springer ud, stiger saften i birketræet. Og der er kraft på. Hvis du skærer en gren over, vil saften fortsætte med at piple ud af gren-enden.

Hvis du gerne vil smage birkesaft, skal du finde et birketræ og skære en gren. Find dig en gren der er 1,5 - 2 cm tyk og som sidder tæt på stammen. Skær den af, og stik grenens ende ned i en flaske. Bind flasken fast på grenen med sejlgarn. Nu vil birkesaften piple ned i flasken.

Smag på saften. Den smager sødt. Saften er en blanding af det vand som birketræet trækker op fra jorden og sukkerstoffer fra birketræet.

Birkesaft smager ekstragodt når det er kølet af, så tap noget saft i din flaske, og køl det af i køleskab - eller i en bæk. Der er også nogen der koger birkesaften ind, så den kommer til at smage sødere.

Birkesaft skulle være mægtig sundt. I gamle dage brugte man det til folkemedicin, til vin og til hårvand.
(http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=1453)

Da jeg skar grenen af syntes jeg at den virkede tør, den begyndte ikke umiddelbart at væske. Jeg bandt flasken på og har nu ventet 14 dage, der er kommet ca. 1 dråbe om dagen og jeg er mere bange for at det er kondens end birkesaft.